From: Jane Faerber - Madbanditten.dk <noreply@madbanditten.dk>
Subject: Er du sukkerafhængig? Yale Food Addiction Scale

Er du sukkerafhængig? Yale Food Addiction Scale

Kære Seje du

Påske er den mest sukkerholdige højtid efter julen.

Sidste år udtalte Coop i Norge, at de forventede at sælge 4000 tons bland-selv-slik i ugerne op til påske.

4000 tons, det er 4 millioner kilo slik!

Og hey, det er kun bland-selv-slik. Vi har ikke talt chokolade, påskeæg etc. med.

HOLD NU OP - VI SKAL JO HYGGE OS!!

Jeg er helt med på, at vi skal hygge os i påsken, men det her går langt, langt ud over, hvad der er hyggeligt, hvis du spørger mig. 

Måske sidder du lige nu efter en sukkerholdig påske og spekulerer over, hvordan det lige gik til, at fornuften forsvandt mere og mere, som påskedagene skred frem. 

Måske er det ikke første gang, at du oplever, at du spiser flere søde sager, end du egentlig havde "planlagt", eller at du oplever, at det næsten er som at tabe kontrollen.

Hvis det er dig, er du ikke alene.

FINDES SUKKERAFHÆNGIGHED?

Sukkerafhængighed eller madafhængighed er ikke en officiel diagnose, men forskere fra Yale har fundet ud af, at der findes mange lighedstegn mellem de, som misbruger alkohol og stoffer og de, som misbruger mad.

De har derfor lavet en madafhængighedstest, Yale Food Addiction Scale, som er videnskabeligt dokumenteret til at identificere dem, der oplever deciderede afhængighedsforhold til mad. Det kan være alt slags mad, men lad mig bare sige, at det sjældent drejer sig om kød og grøntsager.

Dette er selvsagt ikke en damebladstest med "test selv om du er sukkerafhængig og hvis du svarer ja til 2 eller flere, er du afhængig".

Det er et ægte værktøj, der bruges professionelt til at screene for "food addiction".

Jeg kan derfor heller ikke tilbyde dig et nemt svar på, om DU er sukkerafhængig eller ej, men nederst i mailen her har jeg lagt et link til, hvordan du kan tolke på dine resultater - hvis du vil!

Du kan også bare prøve at besvare dem og se, hvilken smag du har i munden bagefter.

Personligt havde jeg nogle spørgsmål på listen, som jeg kun modvilligt besvarede, og som gav anledning til lidt... indre ransagelse.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg har erstattet ordlyden "certain foods" med "sukker" i oversættelsen nedenfor. Har du andre madvarer, du føler dig svag overfor, bytter du bare "sukker" til dem.

YALE FOOD ADDICTION SCALE

Brug disse svarmuligheder:

0: Aldrig

1: En gang om måneden

2: 2-4 gange om måneden

3: 2-3 gange om ugen

4: 4+ gange om ugen 

Baser dine svar på de seneste 12 måneder:

1. Når jeg starter med at spise sukker, oplever jeg, at jeg spiser meget mere, end jeg havde planlagt________

2. Jeg spiser ofte sukkerholdige madvarer, selvom jeg ikke er sulten__________

3. Jeg spiser sukker til et punkt, hvor jeg føler mig fysisk dårlig___________

4. Jeg bekymrer mig over mit indtag af sukker og tænker, at jeg bør skære ned__________

5. Jeg tilbringer meget tid med at føle mig udmattet fra overspisning af sukker__________

6. Jeg oplever, at jeg løbende spiser sukker igennem hele dagen_________

7. Jeg oplever, at jeg vil gå langt for at få fat i sukker, fx starte bilen og køre hen og købe det, selvom jeg har anden mad hjemme_________

8. Jeg har haft episoder, hvor jeg har spist sukker i så store mængder eller så ofte, at jeg valgt sukker i stedet for at være sammen med familie og venner, arbejde, holde fri eller gøre andre ting, jeg holder af_________

9. Jeg har oplevet, at det at håndtere negative følelser fra overspisning af sukker har taget pladsen fra at tilbringe tid med vigtige gøremål som at være sammen med familie og venner, arbejde, holde fri__________

10. Der har været episoder, enten arbejdsmæssigt eller privat, som jeg har undgået, fordi jeg har været bange for at overspise sukker_________

11. Der har været episoder, enten arbejdsmæssigt eller privat, som jeg har undgået, fordi jeg ikke ville kunne komme til at spise sukker________

12. Jeg har oplevet deciderede abstinenssymptomer, som fx uro og angst, når jeg har forsøgt at skære ned på sukker (gælder IKKE kaffe, te, koffeinholdige drikkevarer som cola, energidrikke etc.)

13. Jeg har oplevet at spise sukker for at dulme den uro og angst, jeg følte ved ikke at spise det_________

14. Jeg har oplevet, at min lyst til sukker øges, når jeg prøver at skære ned eller stoppe helt________

15. Mit forhold til og min omgang med sukker giver mig store bekymringer_________

16. Udfordringer relateret til sukker nedsætter min evne til at fungere normalt i andre sammenhænge (daglig rutine, arbejde/skole, socialt, familiemæssigt og helbredsmæssigt)__________

Og så besvar disse med JA eller NEJ

17. Jeg har oplevet, at jeg bliver ved med at spise sukker, selvom det giver mig nævneværdige følelsesmæssige og/eller fysiske problemer såsom depression, nedtrykthed, angst, selvhad eller skyldfølelse______

18. Mit indtag af sukker har givet mig nævneværdige fysiske problemer eller har gjort et fysisk problem værre_______

19. Jeg har oplevet at blive ved med at spise sukker på trods af følelsesmæssige og/eller fysiske problemer________

20. Med tiden har jeg oplevet, at det kræver større mængder sukker at give den samme befrielse fra negative følelser eller den samme glædesfølelse, som det plejer at give________

21. Jeg har oplevet, at sukker ikke giver mig den samme befrielse fra negative følelser eller den samme glædesfølelse, som det plejer at give________

22. Jeg vil gerne stoppe eller skære ned på mit forbrug af sukker________

23. Jeg har prøvet at stoppe eller skære ned på sukker__________

24. Jeg har med succes skåret ned eller stoppet med at spise sukker__________

Læs mere om testen HER og se hvilke udregninger, der skal til for at tolke på resultaterne HER:

Jeg ved godt, at det lige var lidt tung læsning i dag, men jeg synes, det er så relevant for dem, som faktisk lider af denne problematik, fordi den er så omgærdet af skam.

Det er ingen skam at være afhængig. Det er en sygdom. 

GRATIS GUIDE TIL SUKKERFRIHED + hold øje med indbakken!

Hvis du ikke allerede har hentet min gratis guide til at blive sukkerfri i 4 trin, kan du hente den her: 
Sig Farvel til Sukker (brug koden: sukkerfri2017)

Og så hold øje med din indbakke. Senere på ugen får du nemlig min holdning til sukker- og madmisbrug, og hvad der skal til for at komme dem til livs (eller leve med dem, snarere!)

KH. Jane