From: Jane Faerber - Madbanditten.dk <noreply@madbanditten.dk>
Subject: Vil du dele din historie med mig og være til inspiration for andre?

Kære Jane

Fornyligt delte jeg historien om Nadja, der har tabt 50 kg med LCHF inde på bloggen, og det var vildt og hjertevarmende at se al den respons, der kom. Både i form af klap på skulderen til Nadja men også nysgerrighed på processen og folk, der blev inspirerede til at tage deres egen livsstil op til revision.

Igennem årene har jeg modtaget de mest ubegribelige succeshistorier. Jeg kalder dem 'ubegribelige', for det stopper aldrig med at imponere mig, hvordan det at ændre i kost og livsstil kan have så kolossal effekt på helbred, velbefindende, sygdomme og vægt.

Mange af henvendelserne handler selvfølgelig om vægt, for LCHF er nu engang virkelig effektivt til at gå ned i vægt. Men rigtig mange handler også om andre gener, sygdomme eller lidelser, der er blevet mindsket, forbedret eller helt forsvundet.

Her er nogle af de succeshistorier, jeg har fået:

  • Maveproblemer, der er gået væk
  • Kroniske smerter, der er mindsket eller forsvundet
  • Migræneanfald, der enten ikke længere rammer, eller som er markant mildere i styrke
  • Type 2-diabetes, der mindskes eller går helt væk
  • Type 1-diabetikeren, der får nemmere ved at dosere sin insulin
  • For højt blodtryk, der normaliserer sig
  • For højt kolesteroltal (eller skæv kolesterolsfordeling), der normaliserer sig
  • Hudlidelser og eksem, der forsvinder
  • PCO-piger, der får regelmæssige menstruationer
  • Naturlige graviditeter hos tidligere barnløse

Jamen, jeg har næsten slet ikke længere styr på i hvor mange retninger, det stikker.

Men desværre har jeg aldrig fået samlet alle de her succeshistorier sammen, og det er jeg lidt ærgerlig over. 

Vil du dele din historie med mig?

Så jeg tænkte, om du har lyst til at dele din LCHF-succeshistorie med mig og være til inspiration for andre, der måtte stå i samme situation?

Hvis du vil dele din historie, så send den til support@madbanditten.dk 

Jeg kan ikke love, at alle historier bliver bragt på bloggen, men jeg kan love, at jeg ingenting bringer eller deler med andre, uden at du har fået teksten til gennemlæsning. 

Læs eller genlæs historien om Nadjas imponerende vægttab her: Minus 50 kg med LCHF

Minus-50-kg-med-lchf-large.jpg

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

KH. Jane